Alpuro Breeding > Om os > Kvalitet

KVALITET

GMP-certificeret

GMP, som står for Good Manufacturing Practice, er et kvalitetssikringssystem.  I henhold til krav fra PDV (den hollandske producentsammenslutning for dyrefoder) og IKB (hollandsk mærkningsordning for dyrevelfærd) må foderstoffer kun produceres af GMP-certificerede virksomheder. Formålet med GMP er at definere helt præcist, hvordan og under hvilke forhold produkterne fremstilles. Under produktionen bliver alle råvarer og mellemprodukter og det færdige produkt kontrolleret. Skulle der efterfølgende vise sig at være noget galt med et bestemt parti, kan det spores, hvordan det er fremstillet, hvem der har testet det, hvor og hvilke råvarer der er anvendt, osv. Alpuro Breeding er naturligvis GMP-certificeret.

SKAL-certificeret

SKAL Biocontrole er en tilsynsmyndighed, der har til formål at påvise pålideligheden af økologiske produkter i Holland. "Økologisk" er en retligt beskyttet betegnelse. Økologilovgivningens formål er at fastholde og retfærdiggøre forbrugernes tillid til produkter, der er mærket som økologiske.

Landbrugsprodukter og foderstoffer må kun kaldes økologiske, hvis produktionsprocessen lever op til gældende forskrifter. De europæiske myndigheder fastsætter reglerne, som følges af de mere end 3.900 certificerede økologiske producenter, og SKAL Biocontrole fører tilsyn med dette. Forbrugerne kan dermed stole på, at et produkt, der er mærket som økologisk, rent faktisk også er det. SKAL Biocontrole fører tilsyn med hele den økologiske kæde på vegne af det hollandske økonomi- og klimaministerium.

Alle virksomheder, der ønsker at producere, forarbejde, pakke, importere, forhandle eller opbevare økologiske produkter, skal være certificeret til formålet. Det gælder alle virksomheder i kæden, med undtagelse af butikker, der sælger emballerede produkter direkte til den endelige forbruger. Tildelingen af dette mærke gør de økologiske produkters pålidelighed synlig for aftageren og forbrugeren. SKAL Biocontrole er således med til at påvise pålideligheden i den økologiske sektor.